Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 60
De sad tavse; der var blevet ganske mørkt under
Hylden.
Det blev i Slutningen af Juni.
— Den dejlige Kone er saa blegnæbbet, sagde Agnes
Linde, naar hun kom ned til Stationen.
— Ja — jeg kan vist ikke taale Heden, sagde Ka-
tinka. Det var, som hun havde Uro i Blodet, og
stadig tog hun fat paa alting og opgav det og kom
og gik.
Helst sad hun med Agnes ved Aaen. Hun saa’ ud
over Engene og hørte altid det samme.
Agnes Linde fik saadan en hel anden og mild Stem-
me, naar hun talte om ham.
„Manden“ kaldte hun ham.
Katinka sad og saa’ paa hende, som hun sad med
bøjet Hoved og smilede.
— Og saa tviner man, sagde Agnes, Utyske, fordi
det er, som det er — og saa er dette maaske det
bedste, man faar . .
.
— Ja, sagde Katinka og blev ved at se paa hende.
Naar Agnes Linde ikke kom til hende, gik Katinka
op til Præstegaarden. Hun længtes ordenlig efter at
høre hende tale.
Og saa saa’ hun ogsaa Andersen. Hun saa’ dem sam-
men, Agnes og ham.
Hun stod hos, mens de spillede Krocket paa den
store Plæne. Hun stod og saa’ paa dem — de to, som
elskede hinanden.
Hun hørte og saa’ paa dem nysgerrigt — næsten som
et stort Under.
Og en Dag græd hun, da hun gik hjem.
Huus kom saa uregelmæssigt nu. Saa kom han to
Gange om Dagen og var knap kommen til Sæde i
Lysthuset, før han maatte paa Hesten igen. Og saa
var der halve Uger, hvor de slet ikke saa’ ham paa
Stationen.
Det var Høhøsten, sagde han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
