Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 62
Katinka kiggede nysgerrigt paa Konen og Mændene
i Grøften.
— Vil De ha’e noget, raabte Konen gebrokkent.
— Uiia — raabte Katinka, hun blev ganske bange
og løb et Stykke.
— Det var den stærke Kone, sagde hun.
De gik videre hen ad Vejen. I Kanten af Skoven
lagde en Flok Tømrere Dansegulv. Der var svalt der-
inde under Træerne efter den solede Vej. Katinka sad
paa en Bænk.
— Her skal vi danse, sagde hun.
— Ja, han maa danse dejlig, Huus, sagde Marie. Hun
var stadig i trofast Beundring af Huus; han stod i
Fløjelsramme paa Kommoden og et gammelt Visitkort
med hans Navn laa som Mærke i Salmebogen. Bane-
Peter besørgede det haandgribeligere.
Katinka svarede ikke. Hun blev ved at sidde og se
paa Folkene, der arbejdede.
— Naar det Vejr blot maatte holde sig, sagde hun
til en af dem.
— Ja, sagde han og saa’ op i Træerne — Himlen
saa’ han ikke — mens han tørte Sveden af sig med
Ærmet: det er det, det kommer an paa.
Katinka og Marie gik tilbage. Det var paa høje Tid.
De kom over Torvet; Aftenklokkerne ringede fra Taar-
net ned over Markedslarmen.
Den sidste Dag bagte de. Katinka var kortærmet
og æltede, saa Melet stod hende i Haaret som paa en
Møller.
— Ingen kommer ind — ingen kommer ind — det
bankede paa Døren, som var i Laas.
Katinka troede, det var Huus.
— Det er mig, raabte Agnes Linde. Hvad gaar der
for sig?
Hun kom ind og bagte med. Der var en Pundkage,
som skulde røres i det uendelige; det er Huus’, sagde
Katinka. Den Lækkermund skal ha’e Pundkage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>