- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
63

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

63 VED VEJEN
Agnes Linde rørte, saa det boblede i Dejgen :
Ja — de
Mandfolk skulde ogsaa ha’e Pundkage, sagde hun.
Katinka tog Pladen ud : Smag, sagde hun. De er glo-
ende. Hun var saa rød som en Kobberpotte af Ovnen.
Frøken Jensen og Louise-Ældst kom ned til Efter-
middagstoget. Der blev en Banken og Parlamenteren
foran Køkkenvinduet.
— Gud hjælpe mig, har de ikke lugtet det, sagde
Agnes Linde. Hun lod Armene synke træt ned og sad
meget ugraciøst med Dejgfadet mellem sine udspilede
Ben.
Marie bragte dem en Tallerken, til at smage, ud paa
Perronen.
Louise spjættede af Glæde paa Perronbænken, saa
et Par Handelskomis’er i Toget saa’ et betydeligt Stykke
af hendes Skønhed.
Da Toget var kørt, slog de inde i Køkkenet Vindu-
erne op. Louise-Ældst og Lille-Jensen gnaskede løs ude
paa Bænken.
— Hvor De har været heldig, Fru Bai, mageløse . .
.
— Ja, Fru Bai er en Kone i sit Hus, sagde Frøken
Jensen.
— Nu gaar Kværnen, sagde Agnes inde i Køkkenet.
Hun tog fat paa Dejgen.
Bai aabnede Kontorvinduet ovenover Perronbænken.
— Aa ja, sagde han, og j eg sidder med tør Mund.
— Vil De ha’e, Hr. Bai, spurgte Louise. Holder De
ogsaa af sødt?
— Om nogen under mig noget, sagde Bai, i Klub-
tonen.
Der blev Spektakel og smaa Hvin paa Perronen.
— Hva’ er der løs, raabte Agnes fra Køkkenet.
— Vi mader Fuglen, sagde Louise-Ældst. Hun var
sprunget op paa Bænken med sin Skønhed og stod og
stak Bai Kage ind i Munden.
— Uh, han bider, raabte hun.
Det var ved saadanne Lejligheder, Fru Abel sagde .-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free