Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
87 VED VEJEN
Hvor i Byen glade Klynger
Gaar i Dansen, mens de synger,
Synger højt Madonnas Pris.
Aldrig, aldrig, jeg forgjetter
Disse Dale, disse Sletter,
Disse maaneklare Nætter,
Napoli — dit Paradis.
Frøken Mathilde Nielsen sang sentimentalt med lange,
tremolerende Toner.
Da Sangen var endt, applavderede „Damerne“ ved at
slaa med Viften i de flade Hænder.
Romancesangerinden „Frøken“ Nielsen takkede buk-
kende.
— Tror jeg ikke. Tik vander Høns over „Foredra-
get“, sagde Bai. Katinka sad virkelig med Taarer i
Øjnene.
De kom udenfor: Nu gaar vi hjem over Kirkegaar-
den, sagde Bai.
— Over Kirkegaarden, sagde Katinka.
— Ja — det er den nemmeste Vej — og der er kønt.
Katinka og Huus gik sammen, og de fulgte efter Bai.
De kom ud af Skoven og gik gennem en Allé. Støj og
Musik svandt bort bag dem.
— Ja, sagde Bai, en bevæget Dag -
— en godt an-
vendt Dag. Han blev ved at snakke op : om Dansen —
-
saa det skær’, de Landsbybørn — og „Damerne“ —
„Frøken Julie“, frisk Pige i Støvlerne, kæk Pige — og
Marie — naa — vi vil faa at se, hva’ den har staaet
paa ... jeg kender hende . .
.
De to andre talte ikke. Ingen af dem hørte efter hel-
ler. Der var saa tyst, at de hørte deres egne Skridt
paa Jorden. For Enden af Alléen ragede Kirkegaardens
Jernport op med sit store Kors.
— Men Bai, sagde Katinka.
— Tror du, her er Spøgelser, sagde Bai. Han aab’
nede Sidelaagen.
De gik ind. Katinka tog Huus’ Arm i Laagen. Kirke-
gaarden laa i Dæmringen som en stor H^ve, Roser og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
