Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 88
Buksbomhække og Jasminer og Linde duftede tungt, og
graa og hvide Sten ragede op mellem Hækkene.
Katinka tog saa fast om Huus’ Arm, mens de gik.
Bai gik i Forvejen. Han travede langs Busketterne og
slog ud med Armene, som om han vilde jage Høns op.
Katinka stansede : Se dog.
Der var hugget ud gennem Træerne, saa man saa’
ned over Markerne til Fjorden. Dæmringen svævede
som et Slør over det dunkelblanke Vandspejl, stille og
drømmende.
Det var tyst, som om Livet var døet ud under den
duftfyldte Luft ... Ubevægelige stod de tæt ind til hin-
anden.
Langsomt gik de videre. Katinka stansede af og til
og læste Indskrifterne paa Stenene, der lyste frem i
Dæmringen. Hun læste dem, Navne og Aar, med sagte
og skælvende Stemme.
— Elsket og savnet.
— Elsket ud over Graven.
— Kærlighed er Lovens Fylde.
Hun traadte nærmere og løftede Hængepilens Grene
:
Hun vilde læse Navnet paa Stenen.
Saa raslede det bag Pilen.
— Huus, sagde hun og tog krampagtigt om hans Arm.
Noget satte flygtende ud over Gærdet.
— Det var et Par Mennesker, sagde Huus.
— Hvor jeg blev bange, sagde Katinka, hun holdt
Hænderne for Brystet.
Hun blev ved at gaa tæt ind til ham, mens hendes
Hjerte bankede.
De talte ikke mer. Det raslede i Busketterne nu og
da, og Katinka for sammen.
— Min lille Ven, min lille Ven, hviskede Huus som
til et Barn. Katinkas Haand skælvede under hans.
Bai stod ved Enden af Gangen.
— Er I der, sagde han.
Han aabnede Laagen. Den klappede til i Jernhængslet
efter dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
