Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
89 VED VEJEN
Ude i Alléen tog Bai Huus til Side:
— Det er s’gu dog en Skandale, sagde han ... at
det skal eksistere — en Vanhelligelse af det hellige
Sted ... Kiær havde jo sagt mig det ... hvordan det
var — med de Røvere . .
.
— Men jeg troede s’gu ikke, at det var muligt . .
.
— Ikke en Gang at ha’e Følelse for Døden
Dødens Have — føj for Satan . .
.
— Man ka’. Fanden ta’e mig, ikke en Gang være i
Fred paa Bænkene ...
Huus kunde have slaaet ham.
De kom ned gennem Gaderne. Teltene stod lukkede
og øde. Hist og her sankede en Handlende sine Varer
sammen ved en ensom Lygte.
Værtshuslarm trængte ud i Gaden. Søvnige og duk-
nakkede drev man parvis hjem.
I Hotelporten kom Marie til Syne. Hun var søvn-
drukken og mat.
Katinka ventede ved Vognen. Rundtom blev der
spændt for og kørt afsted. „Nattergalene“ sang højt ud
i Gaarden.
De kom til Sæde. Bai vilde køre og sad med Marie.
Oh du — min Valdemar!
Jeg elsker dig ...
— De holder ud, sagde Bai.
De kørte gennem Natten ; forbi Skoven ; frem over
de flade Marker.
Marie hang, sovende, krumbøjet over Kurven i sit
Skød. Huus og Katinka sad tavse, stirrende ud i Egnen.
Nu og da talte Bai.
— Hoho — mine Dyr —
-— Naa — saa langsomt —
Og der blev stille som før.
Bai vilde ha’e „en Opmuntring“ og fik purret til Ma-
rie, til hun fandt en Portvinsflaske.
— Vil I ha’e? sagde han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
