Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
95 VED VE I EN
— Ja, en dejlig Dreng.
— Han vejede otte Pund, sagde Fru Linde.
— Og et Hjem har de.
— Som det var blæst ...
— Og en Kurren — det var saamænd Hvedebrøds-
dagene endnu.
De var færdige med at spise, og Fru Linde gjorde
Tegn til Pastoren.
— Ja, ja, siger Gamle Pastor, siger vi saa Skaal til
Mo’er.
— Tak for Mad.
Alle rejste sig, og der blev en Summen ud i Haven.
Katinka lænede sig mod Væggen. Det var som Støj og
Tale derude var saa langt borte, og hun saa’ kun Huus’
blege, bevægede Ansigt, hans elskede Ansigt.
Et Par Piger kom for at tage af Bordet, og Katinka
gik ud i Haven. De skulde lege Skjul. Agnes var i Gang
med „Elle — tælle ... Ni — ti“ . .
.
Gamle Pastor sagde Godnat. Det er jo Lørdag, sagde
han. Han mødte Bai oppe ved Laagen : Godaften, Sta-
tionsforstander ... ja, jeg maa til min Præken . .
.
Louise-Ældst stod ved den store Jasminbusk. Der
blev en Flyven og en Gemmen bag alle Buske.
— Hun sér, hun sér, raabte én, som for forbi Jas-
minbusken.
Og saa blev der stille.
— Jeg kommer.
Katinka gik ind i Lysthuset. Hun lukkede Døren
efter sig: hun var saa træt. Og alle Ordene fra Bordet
havde ligesom lagt sig om hende som en stor og hjælpe-
løs Smerte.
Hun sad saadan stille, da Døren blev aabnet og
lukket
:
— Huus . .
.
— Katinka — Katinka dog ... Det lød fortvivlet og i
Graad ; og han rev hendes Hænder til sig og kyssede
dem og kyssede, mens han laa ned for hendes Fødder,
— Ja, min Ven — ja, min Ven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
