Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 96
Katinka løsnede sine Hænder og støttede sig et Nu
til hans Skulder, mens han knælede : Ja, Huus, ja.
Taarerne løb ned over hendes Kinder. Saa ubeskri-
velig ømt lod hun Haanden glide gennem den hulkendes
Haar
:
— Aa — kære Huus — Tiden vil mildne dette her
... De . .
.
— Naar De — hun tog Hænderne bort fra hans
Haar og støttede sig til Bordet — nu rejser ... og vi
ikke ses mere . .
.
— Ikke ses mere?
— Ja — Huus saadan som det jo m a a være . .
.
— Men jeg vil altid huske Dem — bestandig og
altid ...
Hun talte saa mildt med tusind sorgfulde Kærtegn i
sin Stemme : Katinka, sagde Huus, han løftede Ansigtet,
der var badet i Graad.
Katinka saa’ ned paa hans Ansigt, hvor hun elskede
hvert Træk. Øjnene, Munden, hans Pande — som hun
aldrig mere skulde se ; aldrig mere være ham nær.
Hun gik et Skridt som for at gaa. Saa vendte hun
om mod Huus, der stod ved Bordet.
— Kys mig, sagde hun og lagde Hovedet ind til
hans Bryst.
Han tog hendes Hoved mellem sine Hænder og hvi-
skede under Kys bestandig hendes Navn.
Ude i Haven fløj og for de. Louise-Ældst
styrtede gennem Nøddegangen efter den nye Doktor,
saa hun nær havde revet Bai og Kiær over Ende i
Gangen.
— Ja — vi var til Marked, sagde Bai,, gemytlig Dag
... Saa’ et Par kvikke Pi’er i Skoven — flinke Pi’er
i Støvlerne . .
.
— Formelig Pust, gamle Kiær.
— Huus sagde det, siger Kiær.
— Huus, Bai stanser og taler halvdæmpet, Huus —
hvad sagde jeg? Aa, det Menneske forstaar sig s’gu
ikke no’et paa Fruentimmer . .
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
