Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 110
Broderbørnene snadrede om hende ved deres Mælke-
brødskopper
:
— Tante, Tante Tik!
Den næstmindste faldt ned af Stolen og brølede.
— Jesus, dog, faldt Emil, sagde den lille Kone.
Katinka løftede Emil op og tørrede hans Ansigt, og,
uden selv at vide det, vendte hun tilbage til sit Brev.
Rejst og borte.
Men nu vilde hun hjem, være hos sig selv og ikke
blandt disse fremmede Mennesker.
Idetmindste vilde hun hjem.
Det var den sidste Eftermiddag, hun var der. Barne-
pigen var draget i Plantagen med Flokken.
Katinka og Svigerinden sad alene i Stuen. Sviger-
inden rugede over sit Børnetøj.
Saa lagde, midt som de sad, den lille Kone Hovedet
ned over Syæsken og hulkede.
— Men Marie, sagde Katinka, men Marie dog ...
Hun rejste sig og gik hen til Svigerinden. Hvad er
der dog, Marie, sagde hun.
Den lille Kone blev ved at hulke ned i sin Syæske.
Katinka tog hende om Hovedet og talte stille til
hende. Men Marie dog — Marie dog.
Den lille Kone løftede Ansigtet op : Ja, sagde hun,
nu rejser du . .
.
— Og du var saa god ved mig ... Hun hulkede og
lagde igen Hovedet ned over Syæsken. Saa god ved
mig ... Jeg som altid gaar i dette her . .
.
— Altid . .
.
Katinka var rørt; hun knælede ned paa Gulvet foran
den lille Kone og tog hendes Hænder: Men, Marie,
sagde hun, det bli’r jo anderledes.
— Ja — og den lille Kone blev ved at græde med
Hovedet ind til hende — naar jeg er blevet gammel en
Gang, eller naar man døer . .
.
Katinka løsnede hendes Hænder fra Ansigtet og vilde
tale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
