- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
111

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

111 VED VEJEN
Men saa saå hun Svigerindens Barneansigt, der var
vaadt af Taarerne, og den stakkels lille vanskabte Figur
;
og stille gik hun tilbage til sin Plads, mens den lille
Kone blev ved at græde.
Om Aftenen gik Katinka op paa Kirkegaarden. Hun
vilde sige Farvel til Forældrenes Grav.
Hun mødte Thora. Hun havde bragt en Krans op til
sin Moders Grav; det var hendes Fødselsdag.
De to Veninder stod sammen foran Graven.
— Ja du, sagde Thora, naar vi en Gang alle ligger
med Næsen i Vejret.
De skiltes ved Katinkas Gravsted.
— Man træffes altid igen i denne Verden, sagde
Thora.
Katinka gik ind paa Gravstedet og satte sig paa
Bænken under Pilen. Hun saa’ paa den døde Sten med
dens Bogstaver, og hun syntes, at hun havde tabt alt i
Verden — ogsaa sin Ungdoms Hjem.
Hvad var det vel blevet alt sammen? Graat og forpint
og saa elendigt — alting.
Hun saa’ Thora for sig med hendes urolige Øjne, og
hun hørte Kaptejnens : Der er Skaar paa Porcellænet
for at hædre de fremmede ... Og hun saa’ sin lille
Svigerindes Ansigt, mens hun havde grædt.
— Og her denne Plet med den døde Sten og
de to Navne — det var nu hele Mindet om hendes
Ungdom og hendes Hjem.
Hun sad længe. Og hun saa’ ind over det Liv, som
hun nu skulde føre, og det var, som slog det sammen
over hende, alt sammen, e n eneste utænkelig, fremskyl-
lende Haabløshed.
Hun kom ud af Vognen ned paa Perronen, og hun
lod sig kysse af Bai, og Marie tog hendes Ting, og hun
havde blot én Tanke : at komme ind i Stuerne — ind.
Det var hende, som Huus maatte være derinde og
vente.
Og hun gik i Forvejen og aabnede Døren til Stuen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free