Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 126
ende ved Fruens Seng. Det var, som Hosten vilde slide
hende sønder.
— Tak, Tak, sagde hun. Gaa nu ind og sov, sagde
hun. Hun aandede tungt.
— Hvad er Klokken blevet? ...
— Halv fire ...
— Naa — Katinka lagde sig tilbage i Sengen. Ikke
mere.
Marie Pige listede af paa de bare Ben til sin Sofa
og lidt efter hørtes hendes dybe Aandedræt. Den lyse
Plet fra Natlampen bagved Sengen tegnede sig paa det
stille Loft : Katinka laa med lukkede Øjne.
Om Formiddagen var hun oppe. Hun sad i Tæpper
ude paa Perronbænken i Solen.
Den slanke Fører med de indiskrete førte Middags-
toget. Han sprang af og spurgte til Befindendet.
— De skal se, sagde han, den klare Efteraarsluft .
.
— Maaske, sagde Katinka og rakte ham sin fugtige,
matte Haand.
Bai og Føreren gik hen ad Perronen.
— Begge Lunger, sagde Bai. Han havde faaet en
Vane med at tørre sig hen over Øjnene med to Fingre . .
.
— Guds Vilje, sagde han og sukkede.
Toget begyndte at gaa. „Den indiskrete“ sprang op.
Han blev ved at se tilbage mod Katinka, som sad der
saa lille og bleg i Solen.
— Det gjorde ham sg’u ondt, rigtig ondt . .
.
— Ja — det var s’gu bedrøveligt.
Der havde skam sidste Vinter været et Øjeblik, hvor
han havde tænkt allehaande ... Hun sad tidt og saa’
saa „langeligt“ der paa Perronbænken . .
.
— Han havde drukket et Par Toddyer hos Bai nogle
Aftener, men han var faldet a’ paa ’en ...
— Det havde bare været Sygdommen, der var i An-
marsch.
Toget gyngede bort over Engene. Himmel og Slette
skinnede i Efteraarets lyse Luft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
