Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1J7 VED VEJEN
Stærene larmede langs Telegraftraaden og samlede
sig i Flok.
— Nu rejser de, sagde Katinka. Hun fulgte med Øj-
nene de dragende Skarer under den klare Himmel.
Doktoren kom og satte sig hos hende : Naa, hvordan
gaar det?
— Jeg sidder og samler Kræfter, sagde hun : til
imorgen.
— Til imorgen? — ja, rigtig, det er jo Fødselsdagen.
— Ja.
— Men De holder Aftalen, lille Frue.
— Ja — saa snart de har spist, gaar jeg i Seng . .
.
Det var Bais Fødselsdag. Katinka vilde, han skulde
have sit Parti. Hun havde talt om det længe: hun vilde
blive oppe til Bordet, bagefter gik de jo alligevel ind
til Bai og spillede — saa vilde de slet ikke mærke, at
hun var syg . .
.
— Den ene Dag i det mindste, sagde hun.
— Nu skulde De gaa ind, sagde Doktoren.
— Ja, Katinka rejste sig ...
— Lad mig hjælpe Dem . .
.
— Tak, det er Trappen, sagde hun. Det er altid
svært med Trappen.
Hendes stakkels tunge Fødder kunde ikke komme
op ad de tre smaa Trin.
— Tak Doktor. Men mit Sjal . .
.
Doktoren tager det blaa Sjal paa Bænken : Deres
Yndlingsstykke, siger han.
Katinka vender sig i Døren og ser ud over Alar-
kerne : I disse Dage er her smukt, siger hun.
Om Eftermiddagen fik hun alle Sagerne til Salaterne
ind paa Stuebordet. Hun skar Rødbeder og Kartofler i
Smaastykker paa et lille Brædt.
Frøken Jensen kom i Visit. Katinka nikkede.
— Ja, det kan jeg dog endnu, sagde hun.
— Er der noget nyt? sagde hun. Hun lænede sig
tilbage. Hendes Hænder var saa trætte, og det gjorde
ondt i hendes Bryst at holde Armene oppe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
