Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
133 VED VEJEN
— Satan til Historie, sagde Bai. Og hun holdt sig
saa brav, Doktor, til Fødselsdagen . .
.
— Ja — nu holder hun sig ikke brav, Hr. Bai,
sagde Doktoren.
Der maatte ingen komme ind til Katinka. Hun skulde
have fuldstændig Ro.
Madam Madsen fra Kroen kendte den Historie. Men
man ku’ vel muntre hende, sku’ hun tro, saa hun ikke
laa der og gned Øjnene i Mørke.
Madam Madsen kom ind til Sengen.
Der var mørkt med nedrullede Gardiner. Hvem er
det, sagde Katinka fra Puderne.
— Det er mig, sagde Madam Madsen.
— Madam Kromadsen.
— Goddag, sagde Katinka og rakte hende sin Haand,
der brændte.
— Naa — saa den er saa klejn, sagde Madam Mad-
sen.
— Ja, Katinka vendte Hovedet lidt paa Puden : Jeg
har det ikke saa godt.
— Nej—j ... det ku’ man ikke kalde det, sagde Ma-
dam Madsen vredt. Hun sad og saa’ paa Katinkas magre
Ansigt i Mørke.
— Og det skriver sig fra Smausen, sagde hun.
— Det var vel lidt for meget . .
.
— Ja, det var vist for meget, sagde Madam Madsen
stadig i samme vrede Tone.
Det kogte mer og mer op i hende, mens hun sad i
det triste Mørke foran det stakkels blege Ansigt i sine
Puder.
— Ja, det ku’ man vel kalde det, sagde hun igen.
— Han havde ogsaa ligegodt fortjent det.
Og hidsigt fortalte hun det hele: om Bai og om sin
Gæstestuepige og hvorlænge det havde varet . .
.
— Men fra ’et kom Gusta da heller ikke med helt
Skind . .
.
Først havde Katinka slet ikke forstaaet ... hun var
saa tung og mat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
