Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 134
Saa begreb hun som et Lyn — og slog Øjnene op et
Nu paa Madam Madsens Ansigt.
— Og for saadan En slider en anden sig ihjel, sagde
Madam Madsen.
Hun tav og ventede, Katinka skulde sige noget.
Men Katinka laa ubevægelig. Et Par Taarer gled kun
frem paa hendes Kinder.
— Ja, ja, sagde Madam Madsen i en anden Tone, en
anden var vel ikke stort klogere.
Madam Madsen var gaaet.
— Marie, sagde Katinka : Tag fra. at her kan blive
lyst.
Marie tog Gardinerne bort, saa Dagslyset faldt ind
over Sengen.
— Hvorfor græder Fruen? sagde hun.
Katinka laa vendt mod Lyset.
— Er det Brystet, sagde Marie.
— Nej, nej, sagde Katinka. Jeg har det godt.
Hun blev ved at græde, lydløst og lykkeligt.
Graaden stilnede og hun laa hen i den samme Stil-
ling, mat, i en ubeskrivelig Fred.
Det blev Efteraarets sidste Solskinsdage. De lyse
Formiddage laa Katinka derinde med den fulde Sol over
sin Seng. Hun digtede saa mange lykkelige Drømme,
mens hendes Hænder sagte gled frem og tilbage over
det solvarme Tæppe.
— Fruen ser saa godt ud, sagde Marie.
— Ja, jeg har det ogsaa godt. Hun nikkede uden at
aabne Øjnene og laa stille igen, i Solen.
— Imorgen vil jeg op igen, sagde hun.
— Det kan jo Fruen . .
.
Katinka vendte sig om mod Vinduet : Det er som om
det var Sommer, sagde hun.
— Hvis jeg maatte komme ud imorgen . .
.
Hun blev ved at tale om det: Om hun kunde komme
ud. Ned i Lysthuset til Hylden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
