Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 142
— Ja, sagde hun ganske sagte. Hvor Livet kunde
være smukt.
Agnes lagde sig ned ved Sengen. De laa stille, begge
to, i Mørket. Katinkas Haand gled hen over Agnes’
Haar.
— Agnes, sagde hun. Der skal ikke tales over
mig . .
.
— Katinka dog . .
.
— Bare bedes, sagde hun.
Hun tav igen. Agnes græd sagte. Katinka blev ved
at bøje smaa Lokker af hendes Haar ind mellem sine
Fingre.
— Men der er, hun talte ganske sagte og ligesom
frygtsomt og Haanden faldt bort fra Agnes Haar : en
Salme som —
— Som jeg saa gærne vilde ha’e sunget ... ved min
Grav ...
Hun hviskede næsten uhørligt. Agnes laa med Ho-
vedet ned i Puden.
— Bryllupssalmen, sagde Katinka ganske sagte, som
et Barn, der ikke tør bede.
Graaden rystede Agnes, og hun tog Katinkas Hæn-
der og kyssede dem, mens hun hulkede.
— Katinka dog — Katinka dog . .
.
Katinka tog om hendes Hoved og bøjede sig lidt frem
:
— Nu bli’r I to jo lykkelige, sagde hun.
Hun laa tavs. Agnes blev ved at græde.
Næste Dag blev Katinka berettet af Gamle Pastor.
Bai var i Randers.
Agnes blev vækket om Natten af en forskræmt Pige
med et Tællelys : Der er Bud — Frøken — fra Statio-
nen ... Frøkenen maatte endelig komme.
— Bud ... Agnes var ude paa Gulvet.
— Hvem er her? sagde hun.
Hun raabte ned gennem Gangen.
— Jeg, sagde Lille-Bentzen.
Agnes kom ud i nogle Sjaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
