Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
141 VED VEJEN
Sytøjet synke ned i sit Skød og saa’ paa det stakkels
Ansigt paa Puden. Det svage Aandedrag peb i Katinkas
Bryst.
Katinka rørte sig, og hun tog atter Sytøjet og førte
Naalen ud og ind.
Katinka laa vaagen. Hun var saa mat, hun kunde
ikke tale. Hosten kom og rystede hende; hun fo’r op i
Sengen, det var, som hun skulde slides sønder.
Agnes støttede hende. Katinka var vaad af den kolds
Sved.
— Tak, sagde hun. Tak.
Hun faldt hen igen og laa stille. Inde fra Sengeom-
hænget saa’ hun paa Agnes’ Ansigt, saa rundt og stærkt,
og Hænderne, der gik saa resolut over Sytøjet.
— Agnes, sagde hun: Vil De ikke spille lidt?
— De skulde sove, sagde Agnes.
Aa nej. Spil lidt.
Agnes rejste sig og gik ind til Klaveret. Hun spillede
halvdæmpet Melodi efter Melodi.
Katinka laa stille med Hænderne paa Tæppet.
— Agnes, sagde hun : Syng den ... vil De ikke.
Det var Sangen om Sorrent. Agnes sang den med sin
mørke Altrøst.
Hvor den høje og dunkle Pinie
Laaner Skygge til Bondens Vigne,
Hvor ved Golfen Orangelunden
Dufter liflig i Aftenstunden;
Hvor ved Stranden Baaden gynger;
Hvor i Byen glade Klynger
Gaar i Dansen mens de synger,
Synger højt Madonnas Pris.
Aldrig, aldrig, jeg forgjetter
Disse Dale, disse Sletter,
Disse maaneklare Nætter,
Napoli — dit Paradis.
Hun blev siddende lidt ved Klaveret. Saa rejste hun
sig og gik ind i Sovekamret.
— Tak, sagde Katinka.
Hun laa lidt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
