Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
153 VED VEJEN
— Han er her jo ikke, sagde Enkefruen.
Efter Bordet fik Bai sin Toddy til „Dagstelegrafen“.
Louise-Ældst broderede. Enkefruen sad og saa’ „ømt“.
— Det er som hjemme, De skal føle Dem. Det er
blot det, vi vil.
Naar Bai var færdig med Avisen, spillede Louise-
Ældst. Hun sluttede med en af Katinkas Smaamelodier.
— Den spillede hun, den kære, sagde Enkefruen og
saa’ paa Portrættet: Katinka hang med Immortelkrans
under Spejlet over Sofaen.
— Ja, sagde Bai. Han sad med foldede Hænder.
Om Lampen, efter Toddyen, følte Bai altid en mild Rø-
relse over sit „Savn“.
Enkefruen forstod ham.
— Men man har det forklarede Minde, sagde hun.
Og Gensynet.
— Ja.
Bai førte de to Fingre hen over Øjnene.
De talte om „den kære Afdøde“, mens Bai fik sit
andet Glas.
Lille-Jensen sad i Mørke ved sit Vindu, for at høre,
naar han gik.
Lille-Jensen var mest i Præstegaarden i den sidste
Tid.
— Hos Abels holder de vist ikke af Forstyrrelse,
sagde Lille-Jensen.
Frøken Jensen var kommet meget paa Stationen de
første Uger efter Dødsfaldet.
En Kvinde hjælper, hvor hun kan, sagde hun paa
Møllen.
— Ja, sagde Møllerens Frue.
Frøken Helene strakte Benene fra sig og saa’ paa
sine Filttøfler.
— Og den kære Katinka — Frøken Jensen kaldte
hende Katinka efter hendes Død — har forvænt ham.
Lille-Jensen tog et Slags Over-Opsyn paa Stationen.
— Hvad nytter det med en Pige? sagde hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
