Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
161 VED VEJEN
— Den Herre er her endnu, sagde hun.
— Nej — i hede Helvede.
Bai udtømte hele sin Forbitrelse i det Skub, han gav
den ældre Dame.
— Hva’, hvinede Damen — saadan behandler man
en Dame ... en Husejerinde . .
.
Kiær var i Seng:
— Naa, sagde han. Morede I Jer?
Bai fik Støvlerne af:
— De var der slet ikke, sagde han halvhøjt.
— Bagas, sagde Kiær.
Bai klædte sig af uden at tale.
Han laa lidt ved det tændte Lys. Saa slukkede han
det.
— Er man gnaven. Gamle, sagde Kiær.
— Næ—æ . .
.
— Naa ... Godnat.
— Men man begynder at blive gammel, sagde Bai.
— Ja, sagde han igen, langsomt. Det er Tingen a’
’et . .
.
Kiær vendte sig i Sengen : Sludder, sagde han,
— Men du ta’er ’en for voldsomt, Gamle ... Man
maa ha’e Øvelsen, Unghane — og ta’e ’en med Ro ...
— Saa ka’ man drive den, sagde han.
— Behageligt.
Kiær tav. Lidt efter snorkede han. Men Bai kunde
ikke falde i Søvn. Det var, som han lugtede Øldunst
den halve Nat, og han laa og kastede sig.
Den næste Morgen, da han pakkede Kuffert, faldt Ka-
tinkas Fotografi ud mellem to Lommetørklæder.
Det var Fru Abel, som havde givet ham det med.
Hun havde set ømt paa det og pakket det ind i Sil-
kepapir.
— Den kære, havde hun sagt.
Louise-Ældst, „min sidste“, havde været arrig: Pyh
— skal han ikke ha’e en Spilledaase med . .
.
— Til at spille „de kær^ Melodier“ . .
.
H. B. I u
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
