Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
163 VED VEJEN
nen til Eftermiddagstoget. Lille-Jensen og alle Lindes
og de fra Møllen.
Enkefruen skulde rejse for at indrette Hjemmet til
Ida, hendes Yngste.
— Louise følger efter, sagde hun og tog sin sidste
om Hovedet: Hun er en Hjemmefugl.
— Hun kommer først til Bryllupet, sagde hun.
Bryllupet skulde staa hos „min Søster Etatsraad-
inden“.
— Der fandt de hinanden, sagde Enkefruen.
Toget blev meldt, Bai kom med Garantiseddel og
Billet.
— Han har været mit Forsyn, sagde Enkefruen og
nikkede til ham.
Toget kom ned over Engen.
— Hils saa Ida, sagde Gamle Pastor, vi tænker paa
hende den Dag.
— Det véd vi, sagde Enkefruen : Vi véd, hvor der er
gode Tanker. Hun var rørt og kyssede rundt.
— Ja, sagde hun, det er en Rejse for at miste . .
.
Toget var der: Naa, lille Frue, sagde Bai. Det er Tid.
— Og — min Louise
— De passer jo paa hende ... Bai havde allerede
proppet hende ind i Kupeen ... Farvel Fru Linde ...
Farvel . .
.
Louise sprang op paa Togtrinet og kyssede . .
.
— Sidst, sagde hun,
— Louise, skreg Enkefruen. Toget var begyndt at
gaa.
Bai fangede Louise, min sidste . .
.
Der blev viftet og vinket, til man ikke saa’ Toget
mer.
Lindes gik hjem ad Vejen med dem fra Møllen.
Louise-Ældst vilde se noget i Posttasken og løb ind
i Kontoret foran Bai. De lo derinde, saa man hørte det
ud paa Perronen.
Lille-Jensen var sunket hen, lænet til en Pæl. Bane-
karlen havde faaet Mælkespandene bort fra Perronen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
