Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 176
under Forklæderne. Naar der skete noget sørgeligt med
Dukkerne, saa græd de.
Men midt under hele Komedien fløj Moderen op og
alle Dukkerne blev væltede — ned i Forklæderne, ned
i Kasserne.
Det var Faderen, der kom hjem.
— Bordet ind, Bordet ind.
Piger og Børn fik travlt. Moderen selv opgav alt af
lutter Forskrækkelse.
— Gud, at Børnene ogsaa er oppe endnu, sagde
hun.
Og Børnene kom i Seng saa hurtigt, som sendtes de
i Seng paa Hovedet.
Men Moderen sad midt i Sofaen med de to Mahogni-
skabe for Enden og var saa forfærdet, at hun maatte
have Syltetøj og Tvebakker.
Hun klædte ogsaa Pigerne ud.
Det var en Aften, hun var ene hjemme med Bør-
nene.
Saa bankede det haardt paa Gaarddøren, og Jomfruen
maatte gaa ud og lukke op og kom skrigende tilbage
:
— Der var en Vagabond ... der var en Vagabond . .
.
Og Vagabonden kom ind i Stuen, mens Moderen skreg
højest. Fæl var han, og Børnene hvinede. Men pludselig
opdager en af Drengene, at det er „store Marie“.
— Mo’er, det er store Marie, skriger han.
Men i samme Nu hvisker Moderen til Marie .-
— Giv Nina en paa Øret.
Og Nina fik en Lussing, saa hun røg, af Maries Næve.
Saa troede Børnene, at det var en Vagabond.
Men bagefter bød Moderen Mandfolke-Marie en
Snaps, og den maatte hun stikke ud, for nu var hun jo et
rigtigt Mandfolk.
Hvide Hus, Du hvide Hus, som en jublende Skare
kommer dine Minder — kommer og samles om En.
Kunde jeg blot danne af Ord et Billede, som bestod
uforgængeligt — et Billede, som var Ungdom og Smil,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
