- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
177

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

177 DET HVIDE HUS
Ynde og Sorg, Glæde med bedrøvede Øjne, Tungsind,
der lo med en kruset Mund; hjælpeløse Hænder, som
kun vidste at hjælpe de andres Nød, fine Lemmer, som
mygede sig i Solen og frøs, naar Sol gik ned.
Et Billede af den, som elskede Livet og døde af dets
Sorg.
Hun døde som en fager Blomst, der knækkes.
Ingen Rose, ingen Lilje heller.
En sælsommere Blomst med sære Fibre, opplejet i
sene Aar af en taalmodig Gartner ; en mangefarvet Kalk,
saa skøn i Lyset, men som mod Aftenstid lukker sig
sky . .
.
En Sejrssang, Smerten kvalte i Struben . .
.
En Fremmed paa Jorden og som dog blev elsket som
en sjælden Gjæst.
Hvide Hus, min Barndoms hvide Hus — saadan var
hun, som var din Sjæl.
Men Efteraaret gik og det led mod Jul.
Moderen og Skolelærerens Tine sad længe oppe, og
Børnene fik Svedsker for at gaa tidlig i Seng.
Den gamle Karet rullede hver anden Dag op for Dø-
ren, og hele Gangen var fuld af Fodposer. Der skulde
være saa mange Fodposer, naar Moderen skulde køre.
Og Sønderborg var ikke som Augustenborg, noget, man
kom til paa en Springvej, det var to Mil og en hel
Rejse.
Men naar Moderen kom hjem, lo hun og pludrede
hun og gemte hun, mens Børnene blev lukkede inde i
Sovekamret, for de maatte ingenting se. De hørte bare
Kusken, der gik ud og ind og slæbte paa Kasser. Det
var det fra København. Saa var „det“ kommet.
Det var det store Spørgsmaal, om „det“ kom — alle
Presenterne fra Bedstefader. For kom det ikke, blev
der jo tomt paa Julebordene. Et Aar var det Is og Sne,
saa Kasserne blev borte. Moderen sendte Bud til Søn-
H B. I 12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free