Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 188
kun af Beundring — lyste, et Nu, i hans Øjne, gik lian
frem imod Moderen
:
— Du, Giverske, hviskede han.
Moderen slog Øjnene ned, saa det næsten saå ud,
som lukkede hun dem et Sekund:
— Du giver, Fritz, sagde hun.
Faderen gled bort.
— Men, Tine, nu maa Folkene ind, sagde Moderen.
De havde allerede samlet sig i Gangen.
Pigerne var paa Sokker, og Karlene havde Støvler
paa.
— Saa, lille Børn, sagde Moderen og lukkede Dø-
ren op:
— Nu er det Juleaften.
De kom alle ind, En efter En, meget langsomt, med
et underligt Sæt over Dørtrinet, som satte de over en
Barikade. I Ansigterne saå de ud, som skulde de til
Alters.
Bagest kom Jens Røgter.
Han var i stribet Vest over Bukserne, der hang be-
drøveligt.
De fik Gaverne, og de takkede — hvad de sagde
havde aldrig noget Menneske hørt — og, skulende til
hinandens Presenter, bragte de dem, ligesom i Sikker-
hed, hen rundt i Krogene.
— Saa, Jens Røgter, sagde Moderen, nu skal vi
danse.
Hun dannede en Kæde.
Forrest var hun selv med Jens, Børnene tog Pigerne
og Karlene.
— Slut Kreds, raabte hun til Tine, og hun begyndte
at gaa.
Langsomt drog Kredsen om Træet, mens Moderen,
med lidt sitrende Røst, begyndte at synge:
Dejlig er Jorden,
Prægtig er Guds Himmel,
Skøn er Sjælenes Pilgrimsgang!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
