Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
187 DET HVIDE HUS
Moderen saå sig om, hen over alle Bordene
:
— Vi tager en Sløjfe fra Frk. Jespersens Fichu.
Fichuet var en Gave til Moderen fra Frøken Helene
Jespersen. Det var fuldt af mange smaa røde Sløjfer.
— Ja, sagde Moderen, mens Tine løsnede Baandet:
— Der er ogsaa for mange Sløjfer paa Frøken Jes-
persens Fichu.
Den rosa-røde Stump blev knyttet om Cigarerne.
— Saa, nu lukker vi op, sagde Moderen.
Hun aabnede selv Døren, og Børnene stormede ind.
— Glædelig Jul, sagde Moderen.
Hun stod midt paa Tærskelen.
— Hvor er mit Bord?
— Hvor er mit Bord?
— Hvor er mit? lød Børnenes Kor.
— Dér, dér, sagde Moderen. Hendes Ansigt lyste.
Børnene stod om hende i Flok med oprakte Hænder.
— Mo’r, Mo’r, raabte de, nu det fra Træet —nu det
fra Træet.
— Ja.
De sidste Gaver laa pakkede ind i mange Papirer ved
Juletræets Fod.
Moderen krøb rundt paa Gulvet, mens hun tog dem
frem og samlede Pakkerne i sin Favn.
Nu havde hun dem, og hun stod op midt mellem
Børnene.
— Nu, nu, raabte Børnene.
-Ja.
Og hun kastede dem, som i Grams, ned mod Bør-
nenes oprakte Arme:
— Til Dig, og
— Til Dig, og
— Til Dig, raabte hun, mens Børnene jublede.
Faderen var traadt frem i den aabnede Dør.
Lænet til Dørkarmen stod han tavs og betragtede
Moderen og sine Børn
Og hastigt, mens et Glimt af Ømhed — eller maaske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
