- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
190

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 190
— Gud bevare mig vel, sagde Moderen, hvor den
Dreng synger falsk.
Det var den ældste, der skraalede lige op i Træet.
Den Mindste faldt i Kæden.
— Op igen, sagde Tine.
Men den Mindste græd.
— Saa danser 1 Andre, sagde Moderen, og hun satte
sig hen med den Mindste paa sit Skød.
Lysene begyndte at brænde ned, og de holdt op at
danse.
Folkene drog af, og Tine gik i Lag med at bringe de
Mindste i Seng.
Moderen sad paa det samme Sted.
Paa Gulvet, med Hovedet mod hendes Knæ, laa den
ældste Dreng, mens Lysene slukkedes, et efter et, og
Sølvets Glans blev mat.
— Moder, sagde han, nu dør Juletræet.
— Ja, min Dreng, sagde Moderen, og hendes dejlige
Haand faldt bort fra hans Haar, ned i hendes Skød:
— Nu dør det,
Tine kom tilbage.
Endnu brændte de sidste Lys.
— Bring ham i Seng, sagde Moderen.
— Sov vel, sagde hun, og hun kyssede Drengen paa
Panden.
— God Nat, Moder.
Moderen sad ene.
De sidste Lys flammede op som Blus og sluktes.
Træet var mørkt.
Gennem Stuerne derinde hørtes Faderens Skridt.
— Er De her. Frue? sagde Tine, der vendte tilbage.
— Jeg sidder her.
De var tavse et Øjeblik. Saa sagde Moderen:
— Tine, tag Karmen for Døren bort.
Tine gjorde det.
— Og luk op, sagde Moderen.
Hun havde rejst sig op og lagt et Sjal om sine
Skuldre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free