Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tdl DET HVIDE HUS
Stille traadte hun ud paa den snedækte Havetrappe.
Tine fulgte hende. Foran dem laa Haven, hvid og tavs.
Moderen stod længe med opadvendt Ansigt, stirrende
op mod Stjernerne.
— Frue, sagde Tine, hvor er Betlehemsstjernen?
Moderen svarede ikke. Maaske havde hun ikke hørt
det.
— Ser De Venus, Tine? sagde hun saa.
Og atter stod de tavse.
Der hørtes ingen Lyd i den hvide Have. De stille
Marker sov. Tyst vandrede Stjernerne over dem.
Efter Jul kom Tiden, hvor der læstes.
Tine kom i Mørkningen og fik Indholdet af Bøgerne.
Moderen sad foran Kakkelovnen, med de hvide Hæn-
der om sine Knæ og fortalte og digtede om. Der var
ingen Bog, som blev den Bog i hendes Tanker.
Oehlenschlæger var i saadan højtidelige, sorte Bind,
og der var saa mange Mærker paa Bladene. Moderen
kunde Tragedierne næsten udenad, og dog læste hun
dem altid igen. Naar hun slog Øjnene op fra Bogen,
mens Børnene lyttede, var det, som var hendes Øjne
blevet dobbelt saa store.
— Mo’er, læs mer, sagde den ældste Dreng.
— Skal Børnene aldrig i Seng, sagde Faderen, der
aabnede sin Dør.
— Jo, Fritz, straks, svarede Moderen og læste videre.
Hendes Stemme var mild som bedrøvede Kærtegn
er, og der var Taarer i hendes Øjne.
Helst læste hun Thoras Ord, hvor hun tager Afsked
med Hakons Lig.
Tine sad og snøftede som en Sæl.
— Skal Børnene i Seng?
— Straks, Fritz, straks ...
Og Moderen blev ved at læse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
