Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 196
Sognefogden gik og mumlede nogle Skriftsteder, han
kunde fra sin Konfirmation.
Moderen saå længe paa Ligets Ansigt. Saa dækkede
hun selv Klædet til. Det laa.saa højt over den store og
lige Næse.
Sognefogdens Kone havde ikke været inde. Hun gik
paa sorte Sokker i sit Køkken.
Da Moderen og Drengen kom ind i den forreste Stue,
stod Bordet dækket. Det var fuldt af Mad.
Konen gik om og bød.
Dørene stod aabne ind til den tyste Lig-Stue.
Sognefogden spiste sindigt. Stykke efter Stykke. Han
maatte spise meget i de Sørgedage.
Talt blev der ikke.
Drengen fik Solbærrom og stak Glasset ud — for
Moderen saå det ikke — saa han blev ganske ør.
De sad længe ved Bordet. Sognefogdens Kone havde
sat sig ved Døren. Hun havde ikke mælt et Ord.
Men da Moderen vilde gaa og kom hen til Konen
og vilde sige Farvel, mærkede hun, at Staklen rystede
over det hele Legeme.
Hun saå ned i Gulvet, og da hun forsøgte at tale, fik
hun næsten ikke Ordene frem . .
.
— For det var saa meget, blev hun ved at sige . .
.
men hun vilde bede, om Fruen ikke vilde synge lidt , . .
om hun vilde synge lidt ved Liget.
Moderen svarede ikke.
Hun tog kun stille Tøjet af igen, og de gik ind alle
fire — gennem Stuen, gennem Mellemstuen, ind i det
gule Lys.
Fogden bragte en stor Salmebog.
Men Moderen sang ud i Luften og uden at se paa
den døde Søn
:
Naar jeg betænker ret den Stund,
da jeg skal heden fare,
min Sjæl sig fryder mangelund,
som Fugl ved Dagen klare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
