Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 204
Stuen vendte mod Nord, og der kom aldrig Sol. Møb-
lerne var af dybt Mahogni.
Faderen vandrede mest — op og ned ad sit Gulv.
— Hvem er det? sagde han, naar nogen kom ind.
og ligesom for sammen.
— Det er mig, svarede et af Børnene, der kom for
at hente en Bog.
Og Faderen vandrede videre henover sit Gulv, mel-
lem de samme fire Vægge.
Han elskede at have det hedt, og havde dog altid
hvide Hænder af Kulde.
Ved Middagsbordet, naar et af Børnene talte, kunde
han pludselig rive sig ud af sine Tanker — han sad
altid bag en Flaske fin Rødvin med rødt Lak —
:
— Gud véd, hvordan de Børn bliver opdraget, sagde
han.
— Kære Fritz, svarede Moderen, hvordan skal man
opdrage Børn paa Landet.
— Som Børn, sagde Faderen og faldt igen i Tanker.
Han var altid hvid i sit Ansigt, og hans Skæg var
begyndt at blive graat.
Men Moderen sagde til Tine fra Skolen
:
— Kære Ven, Børn er Børn, hvad de ikke hører her,
det hører de i Borgestuen.
Det var særdeles sandt. Børnenes gladeste Timer var
i Borgestuen. Der var saa koghedt, saa de blev glorøde
i Hovederne, mens de sad i Krogene og hørte til. Der
var bestandig stor Forsamling fra hele Landsbyen, fordi
aldrig nogen tænkte paa, hvormeget 01 der blev fyldt i
Krusene.
Udepigen løb bare til og fra, paa sine sorte Sokke–,
og skænkede.
Det var som paa en Kro.
Lars Forkarl sad for Bordenden og førte Forsædet.
Husmændene garnerede Væggene. Maren Udepige stod
ved Døren og grinede.
Der var ikke den Sladder fra Landsbyen, som ikke
gik gennem Borgestuen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
