Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 214
— Ja, sagde Degnens Madam midt i Grevinde-Snak-
ken — hun tænkte paa Gravsalmerne —
:
— De maa jo synge dem — for Kordrengenes Skyld.
Men Moderen vidste meget mere om Grevinden og
Hans Majestæt.
Hun blev ved at fortælle.
Hun fortalte, hvordan Kongen i et Statsraad havde
kastet Statsraadsprotokollen lige i Ansigtet paa Konseils-
præsidenten og den var fløjet lukt forbi Øret af Justits-
ministeren. Men værst er det med Grevinden.
— Svigerfa’er si’er, hun lurer ved Døren under
Statsraadsmøderne.
— Og bag efter gi’er hun Berling Rapport.
Det blev stadig til Krøniker om Grevinden.
Degnemadammen sad og hørte til og Tine lo. Ovre
i Skolen begyndte de paa Fædrelandssangene. Gamle
Degn satte altid højere i, naar han naaede til „Fædre-
landet“.
— Men dygtig er hun, sagde Moderen, der sluttede
med Grevinden.
Der var intet i Verden, der havde imponeret Moderen
som Louise Rasmussens Dygtighed
:
— Med den Grimhed, sagde hun : kære Børn
Ovre i Skolen var det som Børnene var vaagnede.
Klingert lød det med Bassen forrest:
Vort Modersmaal er dejligt, det har saa mild en Klang;
hvormed skal jeg det ligne og prise det i Sang?
en højbaaren Jomfru, en ædel Kongebrud,
og hun er saa ung og saa yndig ser hun ud —
og hun er saa ung og saa yndig ser hun ud.
— Syng med, Børn, sagde Moderen og satte selv i.
Den gamle hørte det derovre og stærkere kom Melo-
dien. Moderens klare Røst lød over alle de andre
:
Hun lægger os paa Læben hvert godt og kraftigt Ord
til Elskovs sagte Bønner, til Sejrens stolte Kor;
er Hjertet trangt af Sorgen og svulmer det af Lyst,
hun skænker os Tonen, som lette kan vort Bryst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>