Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
213 DET HVIDE HUS
— Dygtig er hun, sagde Moderen, da hun kom hjem,
om Grevinden
:
— Men Herre Du min Skaber, hvor er hun ned-
ringet ... og hvad er det saa, hun viser? ... saadanne
Køddynger viser man ikke en Gang frem for sit Spejl ...
Ovre i Skolen begyndte de at synge. Gamle Degn
sang for og Børnene svarede ham ihærdigt i mange
Tonearter. Det var en Begravelsessalme,
Herinde blev de ved at tale om Grevinde Danner.
Som Markens Blomst henvisner fage
alt, hvad af jordisk Rod oprandt,
og talte snart er Støvets Dage,
selv hvor med Aand det Gud forbandt;
kun hvad der kom fra oven ned,
kan blomstre i al Evighed
sang de derinde. Degnens Bas og Flokkens Diskanter.
Moderen kunde saa mange Historier om Grevinden.
Hun fik dem fra sin Svigerfader, den gamle Excellence,
der hadede „den Person“ af en oprigtig Sjæl.
Moderen fortalte en Historie fra Frederiksborgs Ka-
naler. Kongen og hans Frue var ude at ro. Saa blev
Hans Majestæt Frihedskongen pludselig rasende.
— Smid hende i Søen, raabte han
:
— Smid den Kælling i Vandet, skreg han.
Folkene tøvede.
— Saa for Satan — smid den Mær i Søen, kom-
manderede Majestæten.
Og Majestætens Frue „maatte i Søen“ og vade til
Bredden.
Moderen lo som besat.
Derovre blev de ved at synge. Det lød saa bedrøve-
ligt:
Men vel Enhver, som Haabet grunder,
paa, hvad kun Engles Øjne saå,
hver Sjæl, som til det Høje stunder
og Verdens Glimmer tør forsmaa!
Til dem kom det fra oven ned,
som blomstrer 1 al Evighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
