Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 216
Lopper var et Yndlingsdyr i hendes Lignelser — var
i det hele hendes Yndlingsdyr. Ikke saameget som skut-
tede et af Børnene sig, før hun øjeblikkelig sagde og
med en hellig Iver: Du har en Loppe. Og hun klædte
ham helt af, undersøgte hele hans Krop og hvert Klæd-
ningsstykke, hver Fold. Loppen var der ikke.
Men det var Jagten, der morede hende.
— Klæd Dig paa, det ækle Dyr er sprunget, sagde
hun.
Men var der virkelig et lille sort Kreatur og hun
havde fanget det med sine skønne Negle, saa saå hun
gerne paa det længe og sagde
:
— Lad det springe videre.
... Degnen satte sig hen i sin store Stol ved Vin-
duet. Mutter sad ligeover for ham, mens det begyndte
at skumre.
— Syng lidt, sagde den Gamle. Det var hans Fryd,
naar „Fruen“ sang.
— Syng den om Kærligheden, sagde Tine.
— Tine er forlibt, lo Moderen.
„Den om Kærligheden“ var en irsk Melodi. Ordene
er fjerne og glemte. Kun Moderen sang dem. Maaske
havde hun digtet dem selv. Hun sang:
Skønt er Solens’Lys,
og fagert kan Maanens være,
naar det en stille Nat
gyder sig langt
over en rindende Flod.
Skønt er Solens Lys.
Skønnest er dog
det Elskovens Skær,
der gaar over den Elskendes Ansigt
naar han, uden at vente det, hastigt,
den Elskede sér.
Men som Sol gaar ned
og lader al jorden i Mørke,
Saa slukkes og Elskovens Lys
— og det er Nat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
