Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
221 DET HVIDE HUS
sine Knæ og med tæt sammenfoldede Hænder stirrede
hun udfor sig — tavs, før hun læste igen.
Hun tog Bøger fra Faderens Reoler. Hun læste om
Naturvidenskab og Dogmatik. Hun læste og læste.
Faderen gik gennem Stuen :
— Skal Du dog ikke ud?
— Imorgen.
— Du siger det hver Dag.
— ja, men jeg læser.
Hun læste som en Dranker, der beruser sig og be-
ruser sig og forlænger sin Rus og ikke vil vaagne.
Tine kom i Mørkningen.
— Hvad har De bestilt? spurgte hun.
— Jeg har læst.
— Hvad?
— Jeg véd ikke.
Men pludselig kunde hun fortabe sig i Klager, i lange
og heftige Bebrejdelser mod de Bøger, hun slugte og
som ikke tilfredsstillede hendes Tørst
:
— Hvorom skriver de? sagde hun og knyttede i Il-
dens Lys, hvor de sad, de hvide Hænder, der blev glø-
dende i Skæret, om sine Knæ : de skriver skønne og
dumme Ord om det, vi alle véd, og alle har vænnet os
til at tænke ... om andet skriver de ikke.
— Alle Bøger skriver jo om Kærlighed, sagde Tine.
Moderen lo.
— Det er netop det, som de ikke gør.
— Jo, dog.
— Nej, det er netop der, de forvansker os Livet, og
de berøver os Modet til at se Sandheden i Øjnene.
— Hvad for en Sandhed?
— Sandheden..
Hun tav et Øjeblik. Den ældste Dreng laa ved hen-
des Fødder og saa’ op i hendes dejlige Ansigt
:
— Jeg kender den, sagde hun, men de — de Dig-
tere — (og hun udtalte Ordet med en stolt Haan) skulde
have Mod til at sige den . .
.
— Jeg søger om En, der har turdet sige den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
