- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
225

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

225 DET HVIDE HUS
Moderen overskuede Situationen et Minut. Kun Dren-
gens tætklippede Hoved stak op af Vandet:
— Herre Jesus, han ligner en Sælhund.
Moderen lo, saa baade hun og Flagerne rystede.
— Tine, Tine, faa ham op, saa Fritz ikke ser noget.
Tine tog et Tag i Drengen, saa han vrælede ved det.
Moderen fløj fra Flage til Flage, mens hun slog med
Armene som en Fugl, der sætter i at flyve.
Karlene og Røgteren kom ud at se paa. Jens grinede,
saa han tabte Piben af Munden.
Men Lars Forkarl sagde, at Fruen, hun springer s’gu
li’esaa godt som dem, der pringer gennem Ballon.
Lars havde tidt været i Flensborg, og han havde set
Cirkusdamerne.
— Ja, gu’ gør hun saa, sagde Lars og spilede Næ-
verne ud i Bukselommerne.
Men Jens Røgter, han havde nu mere s i n Formening,
og det var den, at Fruens Ben var nu nærmere saa
spinkle som Gedens, hvad det angik.
Moderen sprang paa Flagerne, lige til det blev Mørk-
ning.
Saa satte hun og Tine sig paa en Bænk ved Vejkan-
ten. Der var Popler hinsides Vejen.
— Hvor luende Solen gaar ned, sagde Moderen.
— Ja, det bli’er til Storm, sagde Tine.
Moderen saa længe paa de svagt vajende Popler ; de
stod saa strunkt mod Himlen.
Saa sagde hun sagtere
:
— Mon Pinjer ser meget anderledes ud?
De rejste sig begge. Paa Gaardstrappen mødte de
Faderen.
— Hvor Du er rødmusset, sagde han, for Moderen
var ganske rødkindet endnu.
— Aa, ja, sagde hun og pustede, jeg har ogsaa løbet
lige fra Smedens.
Det var mørkt i alle Stuer, hvor alle Døre stod
aabne.
— Sæt Dem her, Tine, sagde Moderen, og Tine
H. B.
I
15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free