Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 226
satte sig, med Hovedet mod Klaverstolen, ved hendes
Fødder.
Moderens Fingre løb hen over Tangenterne
:
— Det er underligt, men det er, som jeg ikke kan
taa!e at være glad mere end en Time ad Gangen.
Løbene blev til et Forspil, og Moderen sang
:
Hvert et Barn, der fødtes,
det fødtes kun til Nød.
Og spirer der et Blad,
det spired kun til Død.
Hver F.lskovsrus, der fanged os,
bar Smerten i sit Skød.
Hvert Elskovsord, der naar os,
har mistet alt sin Lød.
Hvert Lykkespind, vi spandt,
det brast, imens vi spandt.
Da det første Kys han gav,
hans Tanker en anden gjaldt.
— Hvor den Sang er sørgelig, sagde Tine.
Moderen sad lidt, saa sagde hun
:
— Men, véd De, hvad jeg vilde ønske, Tine?
— At jeg kunde skrive en Sang saa sørgelig som
Livet.
Hun tav igen, mens de hvide Hænder lyste over
Tangenterne
:
— Men det er vel betænkt, at Lykke, det har ikke
noget Flertal.
— Ja, det er sært.
Moderen hvilede Hovedet i sin Haand
:
— Nej, sagde hun, for der er kun én.
Faderen gik gennem Stuen, gennem Mørkningen som
en Skygge.
— Skal I ikke ha’e Lys? sagde han.
— Nu tænder vi, svarede Moderen.
Og Tine tændte Lamperne.
— Saa lægger vi Kabale, sagde Moderen, og hun
begravede sig i Kortene timevis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
