- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
233

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

233 DET HVIDE HUS
— Og tumlet, sagde Moderen.
Moderen blev ved at le, og tale om Tine som Barn.
Men værst var det den Fødselsdag, da tykke Madam
Jespersen var gaaet i Dammen.
— Kære Børn, sagde Moderen, der sidder hun jo
yderligt, lige paa Kanten, og pludseligt taV Vorherre
ved baade hende og hendes Stol, og hun gik bagover,
Herre Jesus, med de ret og vrangs lige i Vejret.
Synet havde været græsseligt.
— Man saå jo ikke andet end de tre Strudsfjer over
Vandskorpen, sagde Moderen.
— Ja, da var jeg lige konfirmeret, sagde Tine.
— Dagen før Fødselsdagen var der en Travlhed som
ved Jul. Tine bagte og Tine æltede.
Alle Køkkenvinduer var smækkede op. og Maren
Bryggerspige, som var i Uldskørt af egen Strikning,
svedte saa det haglede. Karlene kom skiftevis og stillede
sig op ved Dørstolpen for at se til.
— Rup Dig, Lars, sagde Tine. Hun fløj ud og ind,
alt mens hun rørte Pundkagen i et Fad saa stort, som
skulde den hele Egn spise sig til en Forstoppelse.
Moderen stod hjælpeløs midt i Køkkenet.
— Tine, at der bli’r nok. De véd, hvad Jespersens
lægger i sig, naar de er ude.
Flødepiskerne klang mod Lerfadene, og Mandfolke-
Marie fyrede paa, saa Ovnen var glødende.
Faderen lukkede Døren op
:
— Stella, dine Hænder.
— Fritz, jeg rører mig jo ikke.
Og Faderen lukkede Døren igen.
Børnene jog ind fra Bryggerset, og fyldte det halve
Gulv; de vilde smage Dejgen.
De smagte, saa de alle blev æggegule om Næbene.
— Og saa herut, sagde Tine
:
— Nu laaser vi Døren.
Børnene kom paa Porten og Moderen med, og de
hørte kun, ude i Gaarden, Sløvene gaa og Tine kom-
mandere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free