Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 232
Sagte løftedes ude Dørenes Klinker.
Husets Folk kom hjem.
— Nu kommer de igen, sagde Moderen.
Faderen gik hen til Døren og kaldte, mens hans
Stemme dirrede.
Saa hørtes der fra Alléen Sang, den lød saa skært
og foraarsmættet imod dem.
— Aa, det er Tine, sagde Moderen.
Og hun slog Vinduet op.
Blussende kom Degnens Datter løbende
:
— Aa, jeg maatte herned, det er de første Jord-
bær. Mo’er har plukket dem i Aften; og hun rakte de
røde Bær op imod Karmen :
— Dejlige Kone, sagde hun.
Og Moderen bøjede Ansigtet ned mod Bærrenes
Duft.
Hver Dag i Middagsstunden skulde Tine ned og se,
om Roserne sprang ud.
Det var de vilde Roser om Moderens Lysthus’ hvide
Søjler.
Jo, de kommer nok, sagde hun.
— Ifjor kom de ikke, sagde Moderen, og da havde
vi heller ingen Jordbær.
Roser og Jordbær, de skulde til paa Moderens Fød-
selsdag.
— Ja, ifjor, sagde Tine, det skyldtes bare Kulden.
Og de satte sig ind paa den hvide Bænk og de stir-
rede ud over Dammen, og de talte om hvordan det var
ifjor og iforfjor, og det forrige Aar, og for mange Fød-
selsdage siden.
— Aa, ja, men da var De lille, sagde Moderen.
Moderen lo med ét, saa det rystede i hende
:
— Aa Herregud ! De havde skotsk Kjole paa, hvor
sad den paa Dem. Aldrig har jeg kendt nogen saa rød-
øret, som De var, da De var lille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
