Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 236
— Vaer Jer, vaer Jer, raabte Moderen.
Det var en eneste Støj.
— Stella, Stella, lød det pludseligt fra Vinduet.
— Gud, Fritz, sagde Moderen, hun blev staaende
ganske stiv.
Pigerne forsvandt med det samme, som havde Jorden
slugt dem.
— Ja, sagde Moderen og stammede : Fritz, jeg véd
ikke,“ hvordan det er gaaet til.
Men Faderen lukkede sit Vindue, og Moderen sagde
sagte til Tine. mens hun trak Skuldrene op, som hun
gottede sig
:
— Nu skal Manden have Kaffe.
— Gud, Tine, de Liremænd kan de tusinde Historier.
Liremanden kom ind i Folkestuen, og Moderen hørte
paa hans Snak i timevis.
— Ja, ja, og saa Liremand, og saa Liremand, sagde
hun og flyttede sig stadig tættere hen til ham paa
Bænken.
Lirekassemanden fortalte Historier fra sin Verdens-
omsejling.
Da han gik, fik han en Daler.
— Nej, Tine, sagde Moderen, fuld af Henrykkelse
:
hvor den Mand kan lyve. Det er ligesom det Stykke i
Læsebogen, hvor Negerdronningen lader sig trampe paa
Maven for Fordøjelsen.
— Det stod i den tyske Læsebog, og det er sandt,
skønt Fritz siger, jeg lyver.
— Men kom nu, sagde hun : Nu gaar vi.
De gik ned gennem Haven.
Aftenen var lun og lys, og Dammen laa spejlblank.
De første Roser duftede i Hækken.
— Hør, hvor her er stille, sagde Moderen.
— Ja, saa stille.
Fra Engene steg Dampen op. Langt borte skimtede
de Skoven.
— Tine, sagde Moderen, her vilde jeg gerne dø.
Og lænet til den hvide Søjle, hvor Roserne faldt ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
