Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
237 DET HVIDE HUS
om hendes Haar, saå hun ud over Dammen og Engen
og Skoven.
— Hvorfor er Livets Ramme saa smuk, sagde hun.
Og træt faldt hendes dejlige Haand ned mod hendes
Side.
Om Morgenen ankom Tine Klokken fem.
Det første hun gjorde, var at lukke Moderen inde.
Hun drejede Nøglen dobbelt om i begge Døre —
ogsaa i Døren til Skabeværelset.
Ti for tre Aar siden havde Moderen, paa Fødsels-
dagen, listet sig ud, gennem Skabestuen op over Loftet,
og pludselig havde hun staaet midt i Lysthuset : Gud,
dér er Fruen, havde Tine sagt:
— Og De er i Natkjole.
Men Moderen havde set alle Presenterne, før Bordet
var dækket færdigt.
Børnene var ikke til at holde i Sengen efter Klok-
ken seks.
De vilde op.
Moderen havde heller ikke Ro i sin Seng.
Hun sprang ud paa Gulvet i de bare Ben og dun-
drede paa den laasede Dør.
>.
— Nu vil jeg ud, raabte hun.
Og hun dundrede endnu stærkere.
Men Tine var ikke færdig med Bordet.
Det var dækket med en Damaskes Dug; og S’er
skulde der paa Dugen dannes af Roser, og S’et skulde
pustes paa Fødselsdags-Kringlen.
Det blev pustet ud af et Kræmmerhus, fyldt med
Vand og hvidt Sukker.
Tine stod og pustede Kunstværket inde i Køkkenet,
medens alle Børnene var stimlede sammen rundt om-
kring for at se til.
Alle deres Munde stod aabne
:
— Saa, sagde Tine, nu puster jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
