Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
239 DET HVIDE HUS
Og midt i Solens Lys stod hun mellem de vilde Ro-
ser, med Børnene om sig og Tyras ved sin Fod.
Pigerne kom, og Karlene, der havde Støvler paa.
De ligesom luskede saa sært rundt om Dammen, i
et langt Tog, dukkede baade i Nakker og Knæer — de
saa’ ud som skulde de til Offers.
Moderen trykkede deres Haand, én efter én.
Pigerne skævede hver til sin Present, og de gik vi-
dere igen.
Bagest travede Jens Røgter. Hans Bukser hængte
bagtil saa sørgmodigt, som var han til Kondolence.
Naar de var vel borte allesammen, skyllede Moderen
sine Hænder i Dammen.
Tine var oppe for at hente Chokoladen.
— Kære Børn, lad os faa den straks, sagde Moderen :
saa er det overstaaet — —
Børnene var løbet bort og hun var ene.
Stille gik hun ind og aabnede Brevet, Faderen havde
lagt paa hendes Bord.
Langsomt foldede hun Brevet ud og læste
:
— Lykke er det saa underligt at ønske Dig. Men jeg
ønsker Dig det bedste. Livet vil give Dig. Din Fritz.
Moderen bøjede atter sit Hoved.
Hun vidste ikke selv, at hendes Hænder lidt efter
lidt udviskede Blomster-Navnet paa hendes Dug.
Saa saa’ hun Faderen, der fra Hækken kom hen imod
hende
:
— Tak, min Ven, sagde hun og tog hans Haand.
Og de stod et Nu foran de mange Gaver — begge
tavse.
Saa gled Faderen bort, hen imod Lunden,
Klokken fem om Eftermiddagen ankom Stedets Be-
folkning. Tine havde været hjemme at hente Degne-
madammen, der bar en Sandkage, indsvøbt i et hvidt
Hovedklæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
