Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 238
Og hun pustede, højrød i Hovedet, S ’et ud paa Kring-
len, mens Børnene stirrede.
— Saa, sagde Tine : Nu Svinget.
Og hun pustede igen.
Moderen blev ved at hamre oppe paa Døren
:
— Tine, Tine.
— Ja, ja, raabte Tine, der løb med Kringlen, De maa
saagu’ blive der.
Pigerne løb ned i Lysthuset med rødmalede Urte-
potter i Hænderne.
De skænkede hver Fødselsdag Fruen Gyldenlakker,
opelskede i Pigekamret ved den megen natlige Varme.
Alle Gaverne paa Bordet var paa Plads, og Børnene
og Tine tog Pragten i Øjesyn.
Faderen kom vandrende langs Hækken.
Stille lagde han sin Gave paa Bordet, halvt skjult,
og gik.
— Nu kan vi hente Fruen, sagde Tine.
Børnene stormede afsted ind mod Huset, op ad Trappen.
— Mo’er, Mo’er —^ nu —
Og Tine aabnede Døren.
Hvidklædte løb Børnene foran Moderen, mellem de
grønne Hække, ned mod det hvide Lysthus.
— Mo’er, Mo’er, blev det ved at lyde.
— Mo’er, Mo’er, lød det, til de naaede det hvide
Lysthus. Og hver af Børnene greb sin Gave og strakte
den frem i oprakte Hænder.
— Mo’er, Mo’er, det er fra mig.
— Mo’er, Mo’er, næh, det er fra mig.
Og paa Tæerne stod de for at faa det rakt.
Et Nu stod Moderen, hvid mellem de hvide Børn.
Hun saa’ saa langt ud over de sommerlige Enge. Alt
var badet i Lys: Himmel og Luft og Jord.
— Hvor Dagen er skøn, sagde Moderen.
Og hun smilte.
Saa rev hun Haanden til sig — det var Tyras, der
slikkede hendes Fingre og lagde sig ved hendes Fod.
— Aa, er det Dig, sagde hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
