Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Z43 DET HVIDE HUS
Men Jomfru Stine sad og støttede Hagen paa sine
Hænder, og mens Moderen lo, og Børnene foer rundt
— den ældste Dreng drak Slatterne af Glassene —
deklamerede hun stille ud i Luften et Digt fra en gam-
mel tysk Almanak.
— Sig mer, sig mer, sagde Moderen.
Og Jomfru Stine blev ved at deklamere, med sin
Mandfolkerøst — det lød, som hun messede.
Sognefogedens Kone havde rejst sig.
Tavs gav hun Haanden til Afsked, og Moderen fulgte
hende til Hækken.
De andre Madammer fulgte efter, og Moderen sagde
til Tine:
— Tag det bort.
Hun pegede ud over Glas og Tallerkener, og tavs
tog hun Plads inde ved Lysthusets inderste Væg.
— Ogsaa alt det, sagde hun.
Hun mente Gaverne, og hendes Stemme lød, som
kun det at se dem gjorde hendes Øjne ondt.
Tine gik omkring og tog alting bort.
Børnenes Stemmer hørtes inde i Gaarden . .
.
Da Tine kom tilbage, sad Moderen og læste i en
gammel Bog.
Tine satte sig stille hos hende.
— Hvad læser De? spurgte hun.
— Et Digt, sagde Moderen.
— Hvad for et?
Moderen vendte Bogens Blad, og, som om hun læste
for sig selv, gentog hun atter Digtet:
En sælsom Drøm har jeg haft:
I Ørknen var jeg.
Det var kun Sand og Sand,
og intet uden Sand.
Men da, et frygteligt Syn
mit skræmte Øje saa’
:
Ørkenens Rovdyr kom
i et endeløst Tog.
Forrest Løverne gik
med hvide Tænder;
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
