Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 244
I
Tigre og Pantre der kom
med de pleitede Skind.
Men bagest Hyænerne skred,
hvis syge Attraa er Aadsler.
Menneskets Drifter det var,
der afsøgte Ørkenen.
Men Drømmen skifted.
Og ene jeg stod
paa en mægtig Mark.
Men denne Mark var Jorden.
Og over den ganske Jord
et eneste Mørke laa —
mens frem i Mørket
løfted sig et Kors, saa stort,
som vilde dets vældige Arm
favne baade Himmel og Jord.
Stille der var.
Kun nu og da
fra Korset en Draabe der faldt,
og atter stille der blev,
til den næste Draabe den randt,
og der igen blev tyst,
til den næste Bloddraabe faldt.
Dit Blod det var,
korsfæstede Menneskehed.
Moderen lukkede Bogen.
Med Hovedet støttet mod sit Lysthus’ Væg stirrede
hun, hvid og stum, ud i Sommeraftenens Skønhed.
— Tine, sagde hun pludseHg,
og det gav et Ryk i Tine, for Moderen havde sagt hen-
des Navn næsten ligesom en, der kalder til Hjælp.
Men Moderen blev siddende som før, og hun hvi-
skede blot nogle Ord, Tine ikke forstod
:
„Der er ej Verden udenfor Verona,“ hviskede hun.
Og hun tav igen.
Efter en Stund sagde hun:
— Tine, véd De, hvad der er sandt — hvis man
kunde se ind i min Sjæl, ligesom man gennem en Glas-
rude ser ind i et Hus, saa vilde man, mellem alt Bo-
havet derinde, ikke finde et Ønske, ikke noget eneste
Haab, ikke blot Skyggen af en Drøm —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
