Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245 DET HVIDE HUS
— Saa var det bedre at dø.
— At dø, Tine, er heller ikke det sværeste
det er meget sværere hver Dag at forsøge paa at
leve . .
.
Tavs blev hun siddende, med Hænderne om sine
Knæ ; og, hviskende som før, bevægede hun Læberne
til nogle Ord, som Tine ikke kendte
:
I sit stille Kammer,
i sit stille Kammer
ligger mit Hjerte —
ligger mit Hjerte Lig.
Og ingen græder
over det døde Hjerte:
thi det blev kun
elsket af Een.
Men den, der selv døde
paa sit Hjertes Dødsdag,
kan ej græde
ved sit Hjertes Lig.
I sit stille Kammer,
i sit stille Kammer
ligger mit Hjerte —
ligger mit Hjerte Lig.
Der blev ikke sunget mere om Aftenen, og Børnene
fik aldrig Lov til, før de skulde i Seng, at danse i deres
Natkjoler i Dagligstuen.
Tanterne var komne.
De benyttede Stedet som et Efterkur-Ophold, naar de
kom fra Badestedet.
De var lavt-talende, ranke som Lys, og bar altid Halv-
handsker.
De ejede en uendelig Omhu for Føret og de med-
førte bestandig Paraplyer af Hensyn til JVIulighed for
Regn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
