Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 250
— en lille Pige sidder ikke med Fødderne overkors
ved et Bord.
Det røg i Søsteren, saa hun tabte Gaflen.
— S a a, nu plettede Du Kjolen, sagde Tanten og halvt
undskyldende sagde hun, vendt til Moderen
:
— Kære, Du véd, den Slags Ting kommer kun ved
den bestandige Paaminden.
Og inde paa sit Yndlingsemne sluttede hun med at
sige:
— Man lærer kun Børn at sidde tilbords ved at lade
dem holde Albuerne tæt til Kroppen, naar de spiser.
Maaltidet var tilende, og Kaffen skulde nydes i Have-
stuen.
Børnene var røget ud af Spisestuen, saa de væltede
over hinanden i Gangen.
— Men, sagde Tante Anna — hun var knap kom-
men til Sæde — kan jeg glemme hende, Margrethe,
det kønne og vævre lille Pigebarn.
— Det er med de kønne, det gaar værst, sagde Mo-
deren, som tragtede Kaffen.
— Men, sagde Tante Bothilde, det hænder jo bog-
stavelig hvert Aar her i Sognet.
Moderen smilede bag Maskinen.
— Ja, sagde hun : flere Gange.
Tante Bothilde sad lidt. Saa sagde hun
:
— Vi og vore fatter det jo ikke. Men Gud være lovet,
.det vedkommer ikke os.
Tante Anna sagde
:
— Naa, Du, der foregaar vist meget i Livet. Det
bedste er at lade, som man ikke ser ... saa li’esom er
det ikke. Men de Folk har jo heller ikke Opdragel-
sen . .
.
Moderen blev ved at smile
:
— Mon den hjælper? sagde hun.
Og uden at tænke paa Tanterne sagde hun hastigt
:
— Hele Ulykken er vel den, at Naturen har været
grusom nok til at skabe Dyr, der tænker. Først parrer
Dyret sig, og siden væmmes Mennesket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
