Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259 DET HVIDE HUS
Inde i Faderens Stue blev de hidsigere og hidsigere,
Toddyglassene blev fyldt og gamle Fangel svor.
Morgenen kunde bryde frem, og Pastorerne spillede
endnu.
— Nu tager vi det sidste Spil paa Græsplænen, sagde
gamle Fangel.
— Ja, gør det, gør det, sagde Moderen.
Pastorerne kom op fra Stolene — lidt usikre var de
paa Behene — og de drog ind gennem Dagligstuen.
— Heregud, sagde Fangel, saa ser man Vorherres
Sol igen.
De vraltede ned ad Havetrappen og de fik Toddy-
glassene stillede paa Plænen, og de spillede, liggende
paa Maven, mens de slog i Græsset med de store Hæn-
der.
Moderen sad paa Havetrappen og lo og lo.
Men et Uldtæppe lagde hun over gamle Fangel.
Folk fra Landsbyen kom op og begyndte at gaa forbi
i Alléen.
— God Morgen, sagde de, og tog stille Hatten af for
Præsterne.
— God Morgen, god Morgen, sagde gamle Fangel.
Men Solen kunde staa højt og Pastorerne blev ved
at spille.
Dagene blev kortere og kortere, og paa Træerne tyn-
dedes Bladene og de allersidste Roser frøs langs det
hvide Hus.
Paa Væggen mod Syd hang kun Druerne fulde og
store.
Moderen saå til dem hver Dag.
— I Morgen vil vi plukke dem, sagde hun til Tine.
Den næste Dag fik hun en Stige frem og øverst
oppe, med en Kurv i Haanden, plukkede hun de rige
Klaser.
Saa spiste hun og saa kastede hun en Klase i Ho-
vedet paa Tine.
— Tag den, fang den, raabte hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
