Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 260
Stigen blev flyttet, og hun plukkede og plukkede.
Allerøverst stod hun. For Spøg holdt hun en Drue-
klase ind mod det mørkt-blanke Haar, mens hun løftede
en anden i sin oprakte Haand. Solen faldt paa hende og
Druerne, der funklede, og paa det glinsende Haar.
Forkarlen gik forbi og blev staaende. Saa kastede
Moderen ham Drueklasen lige ned i Ansigtet:
— Ja, dejlig kan jeg se ud, sagde hun, og hun gik
ned ad Stigen. Hun lod Stigen tage bort og Tine gav
sig til at tælle Klaserne.
Moderen stod længe og betragtede den nøgne Vin-
stok,
Hendes Ansigt var som forandret:
— Nu er det forbi, sagde hun.
Hun gik ind, uden at ænse Klaserne, og hun blev
siddende længe i sin egen Stol ved Vinduet med Hæn-
derne i sit Skød, i Mørke.
Frem og tilbage lød derinde Faderens Skridt.
Ude i Køkkenet hørte man Tine rumstere med Dru-
erne, og Folkenes Stemmer, der skulde ind og dømme
om Høsten. Tine kom ind i Dagligstuen og meldte, hvor
mange Klaser der var.
— Det var jo mange, sagde Moderen.
— Ja, ti mere end i Fjor, sagde Tine.
— Ja, saa.
I Gaarden var der ganske mørkt.
Jens Røgter havde Lygte tændt, da han gik ind til
Kvæget.
Køerne brølede langt, idet han aabnede Døren.
Moderen rejste sig fra sin Plads. Som en Skygge
gled hun gennem Stuens Mørke. Hun satte sig ved
Klaveret.
— Er De der, Tine, sagde hun.
— Ja, Frue.
— Ved De, jeg har siddet og tænkt paa, hvor Men-
neskene kunde være lykkelige.
— Men der er da ogsaa lykkelige Folk allevegne,
sagde Tine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
