Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
261 DET HVIDE HUS
Moderen løftede det blege Ansigt, og langsomt sagde
hun:
— Der er nøjsomme Folk, Tine, og det er sagtens
vel det.
Tine sad lidt:
— Ja, der er nu saa mange Slags Lykke, Gudskelov,
sagde hun.
Moderen sad en Stund, saa sagde hun
:
— Nej, Tine, jeg har sagt Dem det før, der er kun
én, og den er maaske lykkeligst, som aldrig har kendt
den.
— Det forstaar jeg ikke, sagde Tine.
— Jo, for den varer ikke.
Der var tyst en Stund, til Moderens dejlige Hænder
gled hen over Tangenterne, og dæmpet, mens man i
Faderens Dør saa Faderen som en Skygge, sang hun
:
Som Planten visner,
for dens Rod er uden Væde,
, som Blomsten bliver bleg,
for Solen naa’r den ikke.
saa bleges jeg og visner hen,
for Du har ej mig kær.
Sangen hørte op.
Ude var det Nat. Inde var der mørkt.
Moderen rejste sig.
— Tænd Lampen, Tine, sagde hun. Børnene skal i
Seng, og der skal sørges for Folkene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
