- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
266

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

HERMAN BANG 266
Hans Excellence stod der endnu, som en Støtte.
— Ja, Hoheit, sagde Hendes Naade.
Excellencen vendte sig og lukkede Døren og, gik
videre.
Hans Hænder rystede, mens han tog om den iskolde
Lampe og fik den tændt, før han satte sig til sit Bord.
Han trak Skuffer ud og ind og han tog de store blaa
Ark frem, bøjede Margen paa dem og begyndte at skrive.
Han skrev, med Hovedet bøjet og med Øjnene sam-
menspilede, som vilde han tvinge deres Sekraft, mens
hans venstre Haand laa paa Papiret, blaahvid og tung,
som af Bly ; mens han skrev og skrev, uden Ophør,
med en vredagtig eller harmfuld Pen, Side efter Side.
Blad efter Blad, og slyngede dem væk og fra sig.
Der hørtes ingen Lyd, uden Olielampens Kogen.
I det matte Lys saå Ørsted’er og Mynstr’e og
Hvide’r saa underlig halvtudviskede ud, som de hang
der, i de blege Litografier, i deres gyldne Rammer,
ordensprydede, i Ornater, officielle, paa Væggene Stuen
rundt, — afdøde og stille.
Excellencen havde lænet sig tilbage i sin Stol :
— Aa, ja, aa, ja.
— Aa, ja, aa, ja.
lød det ud gennem Stuen.
Og han skrev igen.
Dagen begyndte at bryde frem og dens kolde Lys
blandedes med den sparsomme Lampes. Excellencens
store Hoved ragede bestandig frem over hans Bord.
Tjeneren kom ind og, bøjende sine ømme Knæ foran
Kakkelovnen, fik han Ild i de store Brændestykker. Il-
den lyste mod den brunlige Paryk — den havde saa-
dan underlig opstaaende Kanter — og Ansigtet, hvor
Munden mellem hundrede Rynker mindede om en sam-
menfoldet Kniv.
Excellencen hørte ham ikke. Han bragte Theen tillige-
med Morgenavisen, og pludselig vendte Excellencen sig.
— Lad hende sy det, sagde han og rakte Tjeneren
de blaa Blade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free