- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
267

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

267 DET GRAA HUS
Tjeneren Georg gik, mens Excellencen i ét Drag
slugte den koghede The — Kulde eller Varme syntes
ikke mere at fornemmes af det ældgamle Legeme.
Ude i Køkkenet syede Sofie Kone. Siddende foran
Lampen syede hun med en lang sort Traad de skrevne
Blade sammen med sin Haand, der lignede røde Knokler.
— Skriver han? spurgte hun.
Tjeneren nikkede.
— Ja saa.
Bornholmeren ved Siden af Køkkenbordet lød lang-
somt og tungt. Det var, som hentede den hvert tøvende
Sekund møjsomt og stønnende op af en uendelig Brønd.
Bornholmeren var det eneste Uhr i Huset, der gik. De
andre var gaaet i Staa.
Georg bragte de sammensyede Blade tilbage, og Ex-
cellencen trak Skuffer ud og Skuffer ind. De var alle
fulde af samme Slags Hefter. Morgenavisen lod han
ligge. Han læste ikke mer Aviser:
— Sker der noget? sagde han.
— Hvad sker der? sagde Hans Excellence:
— De bygger nogle flere Huse, hvori de kan synde
mod sig selv.
— Tag den bort, sagde han.
Tjeneren tog den bort for at opbevare den til Hendes
Naade. Hendes Naade lod sig daglig „Ledige Lejlighe-
der“ forelæse af sin Selskabsdame.
Paa Slaget ni ringede det, mens Jernklokken lød saa
sært langt inde i Huset ; det var Sønnesønnen
:
— Excellencen er hjemme? sagde han.
— Ja, svarede Georg, og han hængte den unge
Mands Tøj paa den samme Knage som igaar.
— Du har skrevet, sagde den unge Mand og bøjede
sit Hoved.
Den Gamle vendte sig:
— Ja, og Stemmen lød vredt:
— Som jeg plejer. Man skriver og spilder Blæk, naar
man ikke kan leve mer. Med Sort paa Hvidt kan man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free