- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
269

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

269 DET GRAA HUS
Excellencen fulgte med Øjnene hans Hænder:
— Der er mange, sagde han.
— Ja, Grandpapa.
Excellencen havde lukket Øjnene: Tiden var forbi,
hvor Hans Excellence kørte til Forlæggere. Aarevis
havde han kørt fra Dør til Dør, havde sendt Manuskrip-
ter og havde faaet dem skikket tilbage. Nu var han
holdt op.
— Papiret er blevet for dyrt, min Go’e, sagde han.
Hans Poesier tryktes ikke mer. Det skulde da være
et Gravvers over et Barnebarn eller over en Ven, som
en Gang var berømt og som nu var glemt. Regeringens
Blad trykte mellemstunder et saadant Vers bag i Avisen,
med meget smaa Bogstaver.
— Grandpapa skulde skrive sine Erindringer, sagde
Sønnesønnen — hans Stemme var, naar han ikke vog-
tede paa den, næsten ængstende blød — og han luk-
kede Skuffen.
Hans Excellence lo
:
— Erindringer, sagde han : Erindringer — vi har
Væv nok. Erindringer — hm, der er ingen, som har
skrevet deres Erindringer. Om de andre lyver de, og
om sig selv taler de ikke ... De skriver om det Kravl,
de har oplevet, og hvad de har levet, tager de med sig
i Graven.
Hans Excellence lo igen og hans Stemme fik en egen,
raa Klang:
— Og de gør Ret, min bedste, sagde han : hvis et
eneste Menneske skrev sig selv ned og lod sig selv
komme i Trykken efter sin Død, vilde de dømme ham
til Tugthus i hans Grav for der er jo Retfærdig-
hed i Himlen og paa Jorden . .
.
— Nej, det er ikke værdt at give nogen Besked.
Hans Excellence tav en Stund. Saa sagde han
:
— Lad mig faa Tiden til at gaa som jeg kan. Det
sidste Stykke Vej er det sværeste, og at tænke er dumt.
et Hul i Jorden er ikke saa mange Tanker værdt.
Sønnesønnen sad lidt:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free