Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det graa Hus - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 270
— Du har jo os, sagde han.
— Ja, sagde Excellencen : I skal jo fødes og klædes.
Det unge Menneskes Mund sitrede, næsten umærke-
ligt. Men den Gamle blev ved:
— Har — har? sagde han: Menneskene, Fritz, har
ikke hinanden. De bruger hinanden og er alene. Naar
man er blevet gammel, véd man det og bryder sig ikke
mer om at snakke de mange Ord, som ingen hører.
Hvem hører? Grosset snakker uden at høre det selv.
— Dyrene, min Go’e, kommer ud af det uden Ord,
og det lykkes dem at opfylde deres Bestemmelse endda.
Sønnesønnen sad sammensunken med mærkeligt ned-
sænkede Skuldre
:
— Ret Dig, sagde den Gamle.
— Ja; den unge Mand foer op saa hastigt, at han
stødte sin Nakke paa Stoleryggens Vaabenskjold.
— Nej, blev Excellencen ved at fortsætte sin Tanke
:
Forplantningen skal tjenes. Lad dem avle og dø. Det
har de gjort i Aartusinder. Lad dem blive ved med det
og ikke gøre sig Indbildninger. De opfinder og finder
paa og bygger Stæder og skaber sig Berømmelse . .
.
Naturen er lige glad. Jorden bliver kold en Gang lige-
som Mennesket.
— Eller hvad har de for det? sagde han og saå
pludselig op paa de mange Billeder paa Væggene : D e r
hænger de med deres Kæder, i deres Kaaber, som de
Aktører de var og — Excellencen gjorde en Bevægelse
med sine Fødder, som rensede han sine Saaler — hvad
de vilde, blev det modsatte, og deres Gerninger er saa
døde som de selv.
— Hvad er det Hele? blev han ved: det mætter
ikke ... Hm, jeg husker en Dag, det var Thorvaldsen
... han var vel den største, ogsaa som Komediant, for
det følges ad ... Han gik omkring som var han selv
i Gevandt og skulde tænde Røgelse foran sit eget Mar-
mor. Men saa var det en Dag, han var vaagen, ellers sov
han meget, Fritz, sov over sit verdensberømte Navn.
Men den Dag var han vaagen — det var i hans Værk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
